Juleflødebolle-workshop hos Frellsen i Kødbyen
Frellsen Kaffe og Chokolade har inviteret DMP’s medlemmer indenfor til en autentisk oplevelse i deres verden af chokolade og kaffe med smagning og en hands-on-workshop.
Workshoppen foregår på Frellsens spændende lokation i Kødbyen i København, omgivet af et råt og kreativt miljø, der giver en særlig energi og gør oplevelsen til noget helt særligt.
I april 2026 åbnede Frellsen en stor fabriksbutik på Flæsketorvet 77-79 i Kødbyen – et levende og sanseligt univers, der fungerer som udstillingsvindue, oplevelsescenter og “factory outlet”. Her kombineres et moderne kursusmiljø med en autentisk fabriksbutik, hvor vi skal høre og lære om håndværket bag flødebollefremstilling. Der bliver også mulighed for at købe et udvalg af Frellsens kendte produkter med hjem til fabrikspriser.
Frellsen er en traditionsrig dansk 4.-generations familievirksomhed fra 1897, kendt for gourmetchokolade, flødeboller og friskristet kaffe. De driver 39 butikker i Danmark – og der kommer løbende flere til.
PROGRAMMET
Vi skal lære at lave flødeboller af bedste kvalitet hos Frellsen Chokolade under kyndig vejledning af chocolatier Michael Jacques Lentz.
Vi starter med en sandwich, så vi lige lægger låg på sulten, mens Michael introducerer os til chokoladens verden fra jord til bord – med tips og tricks undervejs.
Vi skal smage Valrhona-chokoladejuice, kendt under navnet Oabika. Det er et koncentreret saft- og frugtekstrakt udvundet af det hvide frugtkød, mucilage, der omgiver kakaobønnerne inde i kakaofrugten. Har du prøvet det før?
Vi lærer om temperering af chokolade, sprøjteteknik, korrekt opbevaring af chokolade og får generelle råvareinformationer.
I workshoppen lærer vi at fremstille klassiske flødeboller på marcipanbund, overtrukket med mørk chokolade, og en juleudgave på vaffelbund, overtrukket med hvid karamelchokolade.
Derefter skal vi slippe vores indre glimmer-Godzilla løs og gå jule-pynte-amok på flødebollen med julekrydderier i skummet.
Hver deltager får 10 flødeboller med hjem i en smuk æske.
Vi slutter af med smagsprøver og kaffe.
OM CHOCOLATIEREN
Bag håndværket står Michael Jacques Lentz, uddannet bager og konditor, som har arbejdet med chokolade og karamel siden 1986. Han er ikke kun bager, konditor og en udsøgt chokoladefabrikant, men også en flittig, innovativ perfektionist, der nyder de gode ting i livet. Siden 1986 har han været i konfektureverdenen og arbejdet med nogle af de bedst kendte navne i branchen. Han er primært kendt for bløde flødekarameller, men fremstiller også fyldt chokolade.
FØRST TIL MØLLE
Bemærk, der er kun 20 pladser til rådighed. Denne workshop er kun for medlemmer. Køb din billet allerede i dag!
VED AFBUD PÅ DAGEN
Ring Anette Eckmann, 20663249.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 2. december 2026 kl. 17:00 til 20:00
Tilmeldingsfrist Mandag d. 30. november 2026 kl. 23:55
Sted
Frellsen
Flæsketorvet 77-79
1711 København V.
Arrangør
Danske Madpublicister
Tlf. +45 26163630
info@danskemadpublicister.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
Når vi bruger NemTilmeld til vores arrangementer, er det lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi Danske Madpublicister bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser