Behind-the-scenes: Herlevs Herligheder - besøg i køkkenet på Herlev Hospital
En aften bag kulisserne i et af Danmarks mest anerkendte måltidskoncepter
I inviteres indenfor i hjertet af Herlev Hospitals Ernæringsenhed – et køkken, hvor mad ikke bare er mad, men en aktiv del af behandlingen.
Vi mødes kl. 16.00 i køkkenet, opgang 50, 4. sal, hvor Køkkenchef Jesper Vangdrup og Enhedschef Marianne Lange tager imod jer. Her udleveres engangsuniformer og huer – for I skal helt tæt på.
Derefter åbner dørene til patientkøkkenets maskinrum.
På rundvisningen bevæger I jer gennem produktionen, ind i a la carte-køkkenet og helt ud i anretningen, hvor patienternes måltider tager form. I oplever tempoet, præcisionen og håndværket – og får en fornemmelse af den kompleksitet, der ligger bag hvert eneste måltid.
Herefter bliver I selv en del af oplevelsen.
Middag
I får serveret aftensmad fra “Herlevs Herligheder” – et af Danmarks mest kendte og forskningsbaserede måltidskoncepter til patienter.
Her vælger I frit fra menukortet med små, indbydende retter – udviklet med fokus på smag, æstetik og høj ernæringsværdi. Vi anbefaler, at I sammensætter 5–10 retter, så I får hele paletten af oplevelser.
Efter middagen inviteres I ind i fortællingen bag.
Fortælling
Jesper Vangdrup og Marianne Lange giver et oplæg om “Herlevs Herligheder” – hvordan konceptet er udviklet på baggrund af ernæringsforskning, og hvordan små, energi- og proteinrige retter kan gøre en reel forskel for patienterne i deres behandling.
I får også indblik i arbejdet med digitale menukort, bæredygtige valg i køkkenet og de mange udviklingsprojekter, der er med til at forme fremtidens hospitalsmad.
Det er en unik aften, hvor gastronomi, forskning og sundhed mødes. Hvor I får lov til både at smage, se og forstå, hvordan mad kan løfte behandling – og hvordan et hospitalskøkken kan være et gastronomisk laboratorium i konstant udvikling. Der serveres drikkevarer til maden.
Læs mere om konceptet her: Mad til indlagte patienter
Læs køkkenets ESG-rapport: Bæredygtighed i Ernæringsenheden - ESG rapport 2025
Har du brug for at komme i kontakt med os på dagen? Tag fat i Gitte Breum (6065 5557 / gittebreum2860@gmail.com)
PS. Der er parkering tæt på. Husk p.skive.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 2. september 2026 kl. 16:00 til 19:30
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 26. august 2026 kl. 23:55
Sted
Herlev Hospital
Borgmester Ib Juuls Vej 1
2730 Herlev
Arrangør
Danske Madpublicister
Tlf. +45 26163630
info@danskemadpublicister.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser