
Indlæser
Søndag d. 22. juni 2025 kl. 11:00 til 13:00
Fredag d. 20. juni 2025 kl. 08:00
Letz Shop,
Sankt Jakobs Gade 4,
2100 København Ø
Letz Shop
Sankt Jakobs Gade 4
2100 København Ø
I året hvor Letz Shop kan fejre 25-års jubilæum er det, helt ekstraordinært, lykkedes DMP at få Daniel Letz til at slå dørene op til Letz Shop Østerbro uden for forretningens normale åbningstider: nemlig søndag 22. juni klokken 11-13.
Vi mødes i vin- og delikatessebutikken Letz Shop, lige overfor restaurant Le Saint Jacques på Sankt Jakobs Plads på Østerbro i København. Sammen fejrer vi sommerens ferier og fornøjelser med en velassorteret brunch. Vi starter med 1 glas champagne og nyder derpå kaffe/te, oste, charcuterie, brød, fransk bagværk og selvfølgelig Daniels egen røgede laks Impérial, som senere har fået navnet Letz Laks.
Fusionskøkkenets københavnske stamfader
Daniel Letz er fra Alsace i Frankrig. Han er uddannet kok og har arbejdet på en række Michelin-restauranter i Frankrig. I 1980 blev han tilbudt job som køkkenchef på Restaurant Kong Hans Kælder i København af forretningsmanden Svend Grønlykke og forfatteren Klaus Rifbjerg, der sammen havde store planer for dansk gastronomi.
Ambitionerne blev indfriet da Kong Hans under Daniels ledelse i 1983 fik den første Michelinstjerne i Skandinavien. Blandt andet takket være Daniels signaturret: Hummer Tiger Lee, der har fået anmelderne til at kalde ham for »fusionskøkkenets københavnske stamfader«. Også hans nyfortolkning af den nordiske klassiker: røget laks, der i Daniels Impérial-version, saltes med fransk havsalt, krydres med eksotiske krydderier og koldrøges med en særlig savsmuldsblanding bidrog hertil.
Blev sig selv på Østerbro
Efter 16 år på restauranten i Vingårdstræde startede han i 1995 sin egen restaurant Le Saint Jacques på Sankt Jakobs Plads på Østerbro i København. Her har man siden kunnet spise klassisk fransk brasseriemad til overkommelige priser.
Sideløbende med at Daniel drev Le Saint Jacques, etablerede han import- og engrosvirksomheden Les Produits Gourmands de Daniel Letz, med det formål at importere og distribuere delikatesser og vine til sin egen og andre danske restauranter, såvel som et voksende publikum af kvalitetsbevidste kunder.
Sidste skud på stammen er vin- og delikatessebutikken Letz Shop på den anden side af Sankt Jakobs Plads, der sidenhen har fået en søsterforretning på Gammel Kongevej på Frederiksberg.
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Din tilmelding til arrangementet bliver håndteret med NemTilmeld - det nemme tilmeldingssystem for medlemsorganisationer, der afholder arrangementer. Prøv det selv til et valgfrit arrangement for 0 kr.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponseret NemTilmeld konto
Danske Madpublicister
Tlf: +45 26163630
info@danskemadpublicister.dk
Danske Madpublicister
Tlf: +45 26163630
info@danskemadpublicister.dk